Pels pleje

Her anbefaler vi at bruge Furminator, klik her bemærk der er ikke autoreturn på denne side. I fældeperiode kan et lunt bad, med efterfølgende brug af Furminator afhjælpe en del af kaninerne i hjørnerne. Som vi siger, en corgi fælder kun 1 gang om året, nemlig hele året. Men der som regel 2 slemme perioder. Husk at fuglene elsker pelsen så hæng den op i haven, så har de materiale til at fore reder og vinterhi.

Tandpleje

Vi bruger en elektrisk tandbørste, ca. 1 gang ugentligt. Herudover er frosne lammeben utrolig effektive til at fjerne tandsten. Hertil bruger jeg også alm. tandlæge skrabere til mennesker hvis de er for svære at fjerne med lammeben. Vi bruger alm. hundetandpasta.


Neglepleje

Vi bruger en ledningsløs dremmel til at slibe neglene istedet for at klippe dem. Det er en lille tilvænningsperiode til lyd og fornemmelse men efter ganske kort tid oplever jeg, at de ligger stille i sofaen med alle 4 i vejret, mens jeg sliber.


Potepleje

Jeg checker jævnligt deres poter og smøre dem med olivenolie, andre bruger Helosan, potevoks o.s.v.. I vinterperioden til dem som går på saltede overflader anbefales efter en tur et lunt fodbad med efterfølgende smørring af poterne.

I mellem trædepoterne gror der hår. Disse skal jævnligt klippes til så de er i nivaue med trædepuderne. Hvis man ikke gør dette kan der sættes sig ting i poterne som hunden ikke kan gå med. Bl.a. sneklumper og gl. tyggegummi.

Utøj og indvoldsorm

Det er vigtigt at hunden bliver behandlet regelmæssigt for lopper/flåt samt indvoldsorm. Jeg anbefaler ikke at man bruger midler mod lopper og flåt som skal spises. Men igen tag dyrlægen og Google med på råd. M.h.t. indvoldsorm bruger jeg Milbemax. Dette fordi ormene ikke bliver resistente overfor dette middel da det ikke slår ihjel men opløser hud og skal på både orm og æg, uden at ormene får sendt advarsler ud i deres systemer.

Opbygning af knogler og brusk med en positiv side effekt

Jeg anbefaler at man bruger en middel som hedder Seraquin, til opbygning af knogler og brusk, i opvækstperioden. Og jeg bruger den stærkeste tablet, 1 gang dagligt. De kan bestilles på nettet, og købes i England og Sverige. Jeg har flere gange oplevet at hvalpe har haft svært ved at få deres øre op, og når de så får Seraquin så går der få dage, og de står flot op.